Brugerlogin

Indtast dit brugernavn og kodeord her for at logge ind på websitet:
Log ind

Har du glemt dit kodeord?

 

Folk spørger tit, hvorfor kirken er gul og tårnet rødt. Vi ved det ikke bestemt, men gætter på, at den ældste kirke har stået i rå Fakse kalk. 

Efterhånden som man har bygget til og om, har man valgt at kalke kirken for at få en helhed ud af det. Og da kirken i slutningen af 1700 tallet kom under Giesegaard, er den som resten af Giesegaards kirker her på egnen (f.eks. Nordrup og Farendløse) kalket gul. Kirken blev sandbælst omkring 1970, så kalklaget er ikke kraftigere end man let kan se sporene af de mange bygningsændringer - f.eks. det store rundbuede renæssancevindue her i sydsiden.

Næsten alle vore gamle landsbykirker er placeret, så tårnet står i vest og koret vender mod øst. Tanken med det var, at solens første stråler - som en opstandelseshilsen - skulle falde gennem østvinduet og ind på alteret. Efter reformationen var det Bibelhistorien og ordets forkyndelse, der kom i højsædet, og i mange kirke blændede man de gamle østvinduer  for i stedet af opsætte altertavler med forskellige bibelske personer og skriftsteder.

 

 

 

 

Tårnet er den seneste tilbygning til kirken. Det er opført omkring 1400 i munkesten med enkelte skifter af kamp og faksekalksten til udsmykning. Sandsynligvis har tårnet aldrig været kalket. Der er net for gluggrene så fuglene ike kan flyve ind, men fuglene har alligevel glæde af tårnet. Allikerne holder ofte flyve- øvelser omkring kamtakkerne. Solsorten sidder tit deroppe og synger sin aftensang, mens den nyder udsigten. Tårnfalken har haft rede i en af gluggerne, og sidste år havde et duepar fundet på at sætte bo i den runde blænding mod syd.

 

 Kirken den er - som det kan ses - et gammelt hus, men som samledigteren skriver, så er det vigtigste ved kirken ikke det 800 år gamle kirkehus, men de "levende stene", den er bygget af. Det er menigheden, de ca. 1450 folkekirkemedlemmer vi for tiden er i Terslev sogn - og de milliarder kristne mennesker her og ud over jorden, der har udgjort kirken gennem dens 2000 år lange historie. Den kirke består også selvom kirkebygningernes tårne de falde.

Til toppen

 

 

 

Kirken er altså ikke noget museum, men et nutidigt gudstjenestehus. Det mærker man tydeligt, når man kommer ind i Terslev kirke og ser op mod koret. Udsmykninger heroppe er udført i forbindelse med at kirken blev sat i stand under ledelse af arkitekterne Johannes og Inger Exner i 1978-79. 

 

 

 

Til toppen

I 1979 besluttede man sig for at etablere et fritstående alter i Terslev kirke, dvs. et alter som befinder sig mellem præst og menighed. Johannes Exner tegnede det nye hvidmalede murstensalter.

Til toppen

 

 

 

Søndag d. 30. august 2015 kunne vi fremvise kirkens nye alterdug med antependie. Det er Kaja Jensen og Kirsten Leerskov fra Terslev, der har udført det store arbejde med alterdugen.

Dette fine stykke kunsthåndværk fungerer som det, man kalder et antependium - et nedhæng rundt om det fremskudte alter af Exner.

Med forskelligfarvet tråd i brunt og grønt tegnes et broderet billede af den tornekrans, som Jesus bar om hovedet under korsfæstelsen.

Hermed fremhæves den særlige kristne funktion og betydning, som alteret har i vores kirke: I kristen forståelse er det ikke os, der lægger ofre på alteret for at formilde en vred Gud, der truer med straf i form af dårlig høst eller andre kummerlige livsvilkår. Her ved det kristne alter giver Gud sig selv som offergave til mennesket, hvis kærlighed han vil redde. Guds evangeliske beslutning var, at han ville elske menesket og selv tage den smerte på sig, som kærligheden koster.

Når vi modtager hans legeme og blod, som stilles frem på det tornekransede alter, viser han os, hvad sand kærlighed er. Med sit konkrete offer i nadverens mystik gør han, så vi kan elske. Han tager smerten på sig, så vi tør elske uden frygt for den smerte, som kærligheden pådrager os. Han sender os mod vores næste med hans evne til at tilgive og med fornyet håb om tilgivelse for vores tidligere mangel på kærlighed.

Til toppen

 

 

 

Døbefonten i Terslev kirke er lige så gammel som kirkerummet. Den stammer fra omkring 1200 og er i granit med en kraftig tovsnoning mellem skaft og kumme og et mindre tov omkring selve kummen. Oprindeligt stod døbefonten ved kirkens indgang som en markering af, at dåben er indgangen til kristenlivet. Det var dengang der ingen bænke var i kirken (bortset måske for et par sæder op ad muren til de ældre og skrøbeligste) og hvor man stod op under gudstjenesten. Da man i reformationstiden fik sat bænke i kirken var det upraktisk at sidde med ryggen til, når børnene blev døbt, og så blev fonten flyttet frem i korbuen. Oprindeligt var hele kummen fyldt med vand og børnene blev ved dåben dykket helt ned under 3 gange. Det må have været en kold fornøjelse en vintermorgen! Senere nøjedes man med at hælde tre håndfulde vand over barnets hoved, og så var der ikke brug for at fylde hele kummen. Terslev kirkes gamle dåbsfad, der bærer inskriptionen Meier 1845, var efterhånden blevet utæt og skæv, så i 1998 til vi et nyt fad, udarbejdet af sølvsmed John Riemer. Han har taget udgangspunkt i tovsnoningen på foden, og har forsynet selve fadet med en viekors som markering af, at det er evangeliet om den korsfæstede og opstandne frelser, Jesus Kristus, der er grundlaget for dåben.

Til toppen

 

 

 

Efter kirkens hovedrestaurering i 1979 var der folk i menigheden og menighedsrådet, der savnede et genkendeligt kristent symbol i korrummet. Guldsmed Bent Exner blev i 1986 sat på opgaven og efter en del overvejelser blev han klar over, at det skulle være et frit hængende korkrucifiks. Det hænger ned fra midten af korhvælvet. Det er med vilje skråthængt, så det reflekterer lyset fra vinduet og kaster det ned gennem skibet, hvorved krucifikset med det samme fanger øjet, når man træder ind i kirken. Krucifikset er lavet som et mylder af kors i rustfrit stål. De mange korsarme afsluttes af runde bjergkrystalkugler i forskellig størrelse. Midt på korset er placeret en lille stiliseret lueforgyldt kristusfigur. En romansk Kristus med kongekrone og fipskæg. Han næsten danser på korset. Et billede på Jesus som kongen, der ved opstandelsen har sejret over død og djævel og alt ondt. "Et glædessmykke" kalder Bent Exner vores krucifiks.

Til toppen

 

 

 

Prædikestolen er fra Christian d. 4's tid, omkring 1630. Stilen kaldes "bruskbarok", ordet skulle efter sigende hentyde til at der rundt om i udskæringerne er former og figurer, der ligner det menneskelige øre, der jo netop er dannet af brusk. Nå men mellem disse spændende slyngede former optræder en række figurer. På hjørnerne har vi 5 kvindelige hermer, der symboliserer klogskab (med spejlet: kend dig selv), styrke (med søjlen), mådehold (med vægten - som er brækket af), retfærdigheden (med sværdet) og håbet (med bægeret). I felterne har vi de 4 evangelister: Matthæus med englen, Markus med løven, Lukas med oksen (der har brækket et horn) og Johannes med ... ja hvad kan det nu være? er det en gås? Nej, det skal være en ørn, men måske har den svend, der skulle skære den aldrig set sådan en i virkeligheden. Rundt om stikker små englehoveder frem, nogle muntre med trutmund, andre mere alvorlige.

Til toppen

 

 

 

Orglet er bygget af Frederiksborg Orgelbyggeri i 1971. det er på 7 stemmer og har to manualer og pedal. I 1997 blev orglet istandsat og omintoneret af orgelbygger Olav Haugland. Det er nu blevet et meget velklingende instrument, der passer godt til rummet både ved gudstjenester og koncerter. Orglet er i forbindelse med indvendig istandsættelse af kirken i 2000 netop blevet malet gråt med forskellige marmoreringer.

Vi har to store messinglysekroner i Terslev kirke. Rigtige kirkekroner med svungne arme og forsiringer. Øverst troner ærkeenglen Michael med et sværd i den ene hånd og en vægt i den anden. Mikkel sjælevejer kaldte man ham i gamle dage, hvor man forestillede sig, at det var ham der efter døden vejede menneskers sjæle for at se, om de skulle op eller ned. Den forreste af lysekronerne har en særlig historie. I bunden af den er indgraveret navnet Isse Lunn, Sofiendal og årstallene 1906 og 1917. Lysekronen er skænket til kirken i af familien Lunn på Sofiendal, da de i 1917 mistede deres datter Louise, kaldet Isse - efter hvad der fortælles betalt at en børneopsparing, som Isse jo altså ikke selv fik brug for. Efter sigende skulle kirkeskibet være indkøbt og ophængt i samme forbindelse. Den anden lysekrone er købt af menighedsrådet i 1920erne.

Til toppen

 

 

 

Kirkeskibet er en meget nøjagtig og fint udført model af fregatten Jylland, som vist nok er verdens største endnu eksisterende krigsskib af træ, og som ligger som museumsskib i havnen i Ebeltoft. Som nævnt overfor er det - efter hvad man fortæller - skænket til kirken af familien Lunn på Sofiendal til minde om deres datter Isse, der døde i 1917 kun 10 år gammel. Det er en ret speciel dansk tradition det med skibsmodeller i kirkerne. Oprindeligt var modellerne nok en slags votivgaver - gaver skænket af søfolk, der skulle ud på rejse og bad om en vellykket færd, eller af søfolk, der var kommet frelst i havn. Men hvorfor nu et skib? Baggrunden kan man måske søge i Det Nye Testamente i historien om Jesu disciple. En del af dem var fiskere ved Genesareth sø. Det fortælles, at de en gang var med deres båd ude på søen, da en vældig storm brød løs. De troede de skulle gå under, og de vækkede Jesus, som først bebrejdede dem deres svage tro og derefter truede ad stormen, som lagde sig, og disciplene var reddet.

Da man begyndte at bygge kirker tænkte man, at som disciplene havde det der i båden, sådan har vi mennesker det her i livet - det går op og ned for os, vi kastes nogle gange omkring af storme, og ind imellem mister vi modet og frygter, at vi går under. Men evangelierne fortæller os, at vi ikke er ladt alene. Som Jesus blev hos disciplene og fik dem bragt sikkert i land, sådan er Gud med os midt livets storme og hjælper os igennem. Det mindes vi om, når vi kommer i kirken. Derfor kandes den del af kirken, hvor menigheden sidder for "skibet". Og derfor har vi en skibsmodel hængende. Fregatten Jylland har været et meget populært forbillede for skibsmodeller. Over 30 danske kirker har sådan en model hængende, men få er så flotte som vores.

Til toppen

 

 

 

Korset er efterhånden blevet kristendommens kendteste symbol (i den tidlige kristne kirke var det fisken fordi det første bogstav i hvert af ordene: Jesus Kristus Guds Søn Frelseren på græsk danner ordet IKTYS: fisk) Da kirken blev hovedrepareret i 1866 blev krucifixet her sat op. Et krucifix i den gotiske tradition. Man har dog ikke dvælet ved lidelsen, som det kan ses på ældre gotiske krucifixer, hvor blodet strømmer fra tornekrone og naglegab og hvor Jesu ansigt kan være helt forvredet af smerte. Vores krucifix er mere afdæmpet - inspireret af Thorvaldsens Kristusfigur. Hvor det romanske krucifix udtrykker Kristi sejr over død og djævel og alt ondt, taler det gotiske krucifix om Guds søn, der delte menneskelivets vilkår med os helt ind i lidelsen og døden, et stærkt udtryk for Guds tilstedeværelse overalt i vores menneskeliv: husk på, du er aldrig helt alene, du er aldrig glemt og overladt til dig selv, siger krucifixet til os ved døbefonten i Terslev kirke.

Til toppen